Kongen med den diskrete magt

Lagt på www.berlingske.dk onsdag den 20. september 2006 Kongen af Thailand

 

Af Hannibal Erngaard

1927 til 2016

Uselvisk, beskeden og selvudslettende. Alligevel kom ingen kupmager uden om Thailands tidligere konge.
  The Royal Court of Thailand
His Majesty King Bhumibol Adulyadej's Golden Jubilee Home Page.
 
Palaces of the King
The residences of King Bhumibol.

Når alt andet svigter, så er det kong Bhumibol Adulyadej, som thaierne støtter sig til. Han har diskret regeret i 60 år - mere end nogen anden levende monark - og har overlevet 20 premierministre og et utal af kup. Men det er uden tvivl hans diskrete, indirekte godkendelse af kuppet tirsdag, der er årsagen til, at alt er forløbet fredeligt og roligt.

Som en gadehandler tirsdag sagde til news.com.au: "I morgen vil alt igen være normalt. Alt er OK, fordi vi har en konge".

Kong Bhumibol har få konstitutionelle beføjelser, men i thaiernes øjne har han nærmest guddommelig status, så er det ikke helt tilfældigt.

Han holder sig altid omhyggeligt i baggrunden, men samtidig omhyggeligt plejet rollen, som den uselviske overhoved for alle thaier.

Forklaringen på den yderste beskedne attitude hænger måske også sammen, at han egentlig slet ikke var udset til at blive regent.

Han blev født den 5. december 1927 i Cambridge, Massachusetts, hvor hans far prins Mahidol - der var langt nede på rangstigen - studerede medicin.

Faderen døde, da Bhumibol var lille, og moderen valgte at holde sig langt fra Thailand, og brugte USA og Europa som tilflugtssted under de store politiske tumulter, der fulgte, da kongedømmet Siam blev til det konstitutionelle monarki Thailand.

Bhumidols storebror døde på tronen, dræbt af et skud i hovedet. Om det var vådeskud, mord eller selvmord er aldrig blevet offentligt kendt. Bhumidols måtte 18 år gammel tage over samme dag, broderen døde - 9. juni 1946.

 

Han blev først formelt kronet i maj 1950 som Rama den Niende og studerede i Schweiz i den mellemliggende periode.

Udover at han praktiserer budhistisk beskedenhed, så har et andet islæt været med til at cementere hans popularitet.

Han har sat tusindvis af udviklingsprojekter i gang hos den fattige landbefolkning, og er på konstant rejse for besøge dem.

På sit palads Chitrlada midt i Bangkoks hjerte har kongen et dansk mini-mejeri, som han fik foræret af daværende statsminister Poul Schlüter på Danmarks vegne.

Kongen bruger mejeriet som et led i sine praktiske forsøg på forbedre forholdene for landets bønder.

"Det er kongens fortjeneste, at dyrkning af opium stort set er udryddet i Thailand. Hans indstilling har altid været, at det offentlige ikke blot skal komme og destruere bøndernes opiumsmarker. Bønderne må have et tilbud i stedet for opiumsdyrkningen. Og det har kongen givet dem. Lidt efter lidt har de kongelige projekter ført veje ud til de fjerne landsbyer, der tidligere dyrkede opium. Takket være vejene kan befolkningen nu pludselig komme i kontakt med omverdenen, og de kan hurtigt afsætte letfordærvelige produkter som for eksempel jordbær, der giver langt større udbytte end opium gør," som Michael Rastrup Smith skrev i Berlingske Tidende i 1996.

Men også vist et uforligneligt håndelag for at bruge sin enestående magt med omhyggelig timing.

Da der i 1973 brød uroligheder ud på Bangkoks Universitet, bad han de ansvarlige - premierministeren og hans håndlangere - forlade landet. De adlød.

I 1992, da den daværende premierminister, general Suchinda Kraprayoon, gav ordre til et blodigt angreb på demonstranter, ydmygede og hudflettede han ham på TV.

For nyligt bad han Højesteret om at gribe ind, så man kunne få løst op for det politiske dødsvande, der fulgte efter det seneste valg og måneder med store demonstrationer.

Men der også en privat side af kongen, som offentligheden får at se. Han har altid et kamera ved hånden, han tager kun sort-hvide billeder. Han elsker kapsejlads og jazz.

Thailands Konge med den diskrete magt

 

Og han er absolut ingen amatør i nogen af disciplinerne. Som udøvende jazzmusiker har han udgivet adskillige CD´er bl.a. i selskab med Benny Goodman.

Men det er først og fremmest som den samlende kraft, thaierne ser ham. Derfor er det også med bange anelser, at de fleste ser ud i fremtiden, den dag, hvor han ikke længere er på tronen.

  Wikipedia

Thailands Konge med den diskrete magt